- De fleste danskere spiser ikke de 200-300 gram fisk og skaldyr, som
kostrådene anbefaler. Og mange spiser kun sjældent fisk. Det
er der flere årsager til. En af dem er nok, at ganske mange mennesker
er urolige for, om fisk er forurenede. Baggrunden er, at nogle af de giftstoffer,
som på grund af fortidens synder er blevet udledt i vore farvande,
især ophober sig i fede fisk. Giftstoffer koncentreres gennem fødekæden
og ender bl.a. i fiskene.
Generelt er indholdet af miljøforureninger i fisk og skaldyr faldet
siden 1970'erne, fordi der er gjort en indsats for at stoppe udledningen
af giftstoffer i farvandene. Det gælder bl.a. miljøforureninger
som DDT, dioxiner og PCB. Derfor er det myndighedernes opfattelse, at indtagelsen
af miljøforureninger via havføde generelt er så lav,
at den næppe udgør en reel fare for menneskets helbred.
Det kan dog ikke afvises, at et langvarigt og meget stort forbrug af
fede fisk kan belaste kroppen med bl.a. klorholdige miljøforureninger.
Især hvis fiskene stammer fra de mest forurenede farvande.
Det stadigt faldende indhold af forurenende stoffer i fisk og skaldyr
må dog ikke blive en sovepude. Derfor er det vigtigt, at indholdet
af miljøforureninger i fisk og skaldyr til stadighed overvåges,
hvilket herhjemme sikres af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
I det følgende gennemgås en række af de miljøforurenende
stoffer, som kan genfindes i nogle fisk og skaldyr, samt deres sundhedsmæssige
betydning.
Vægttabel |
gram |
1 g |
milligram |
1 mg |
microgram |
1µg= 0,000001 g = 10-6g |
nanogram |
1 ng= 0,000000001 g = 10-9g |
picogram |
1 pg= 0,000000000001 g = 10-12g |
Klorholdige pesticider
Fisk kan indeholde visse klorholdige pesticider pga. forurening af vandmiljøet.
Disse stoffer er fedtopløselige og vil derfor især ophobes
i fede fisk. Da stofferne kun nedbrydes og udskilles meget langsomt, kan
de stadig forårsage miljøforureninger selv mange år efter,
at man er holdt op med at anvende dem. Klorholdige pesticider har været
anvendt meget efter 2. verdenskrig. Men i dag er brugen meget begrænset
i den vestlige verden, og i Danmark er de helt forbudt. Derimod benyttes
de
stadig i relativ stor udstrækning i mange u-lande.
I Danmark undersøges levnedmidler løbende for bl.a. følgende
vigtige klorholdige pesticider: DDT, aldrin, dieldrin, HCB, hexachlorcyclohexan,
lindan og heptaklorepoxid. |
|
Pesticider i fisk
Klorholdige pesticider findes som sagt i fede fisk. Også det farvand,
hvor fisken er fanget kan have betydning. Undersøgelser viser, at
pesticidmængden i fisk var højere i midten af 1970'erne, specielt
i Østersøen, men at der siden er sket et gradvist fald. Siden
ca. 1985 har pesticidmængden således konstant ligget på
omtrent samme lave niveau i de fisk, der fanges i farvandene omkring os.
Selv hos mennesker, der spiser rigtig mange fisk, skønnes indtaget
af pesticider ikke at overskride de mængder, som anses for at være
sundhedsmæssigt forsvarlige.
En person, som spiser 20 gram fisk om dagen i gennemsnit, vil skønsmæssigt
indtage højst 0,8 µg DDT om dagen. Lægges hertil bidraget
fra den øvrige kost på ca. 1,2 µg, bliver den samlede
indtagelse 2,0 µg om dagen. Det skal sammenholdes med værdien
for accepteret daglig indtagelse, der for DDT ligger på på 20
µg om dagen.
En person, som både spiser mange fisk og meget fedt i øvrigt,
vil tilsvarende i alt indtage ca. 5,3 µg DDT om dagen. Så også
her er der langt op til grænseværdien.
Skadelige effekter af klorholdige pesticider
De sidste år har der været meget debat om de mulige årsager
til, at danske mænds sædkvalitet tilsyneladende er faldet markant
siden 2. verdenskrig. Samtidig er testikelkræft og medfødte
misdannelser af de mandlige kønsorganer blevet hyppigere.
De klorholdige pesticider samt i mindre grad polyklorerede bifenyler
(PCB) og dioxiner (se nedenfor) er blandt de mange stoffer, som er kommet
under mistanke. Baggrunden er, at disse stoffer kan gribe ind i flere af
kroppens hormonsystemer på måder, som stadig ikke er klarlagt.
Nogle af stofferne virker anti-østrogent, dvs. hæmmer de kvindelige
kønshormoner, og de også kan påvirke hormonproduktionen
i binyrer, skjoldbruskkirtel og hypofyse.
Det skal understreges, at der stadig er tale om en hypotese, som ikke
er bevist videnskabeligt. I dag udsættes vi i væsentlig lavere
grad for disse stoffer, end tilfældet var for 20-30 år siden.
Og på grundlag af den nuværende viden kan det ikke fastslås,
hvilken betydning tidligere tiders høje udsættelse for bl.a.
pesticider har spillet for den faldende sædkvalitet og stigende risiko
for bl.a. testikelkræft. Vi ved heller ikke, om den nuværende
udsættelse for disse stoffer får betydning for de fremtidige
generationer.
I en årrække har det været debatteret, om pesticider
kan være årsag til brystkræft og andre kræftformer.
Formentlig er der ikke ret meget hold i de teorier. |