Hestemakrel |
|
|
 |
|
 |
- Trachurus trachurus - Familie: Carangidae
|
|
- Fangstperiode
|
FÆ:
ÍS:
NO:
SE:
FI:
D:
ENG:
FR:
|
- Rossamakrelur
Brynstirtla
Taggmakrell
Taggmakrill
Piikkimakrilli
Bastardmakrele, Stöcker
Horse mackerel
Chinchard d'Europe, saurel
|
|
|
- Hestemakrellen må fiskes i Nordsøen fra april til september og i Østersøen fra september til november.
|
|
|
- Fangstmetoder
 
|
Hestemakrellen hører til hestemakrelfamilien, der omfatter ca. 140 arter. Ordet "heste" betegner noget af ringere kvalitet (f.eks. hestereje eller -heste-kastanje), så deraf kommer dens navn.
|
|
Udnyttelse
Dyrefoder, fiskemel og fiskeolie. |
Kendetegn
|
|
|
- Hestemakrellens krop er mere kompakt end makrellens, og dens ryg- og gatfinner er længere, men ellers minder den i størrelse og ydre om makrellen. Den kan kendes på sine store, kølede skæl langs sidelinien fra hoved til halerod. Kødet er ikke særlig velegnet som menneskeføde, idet det er ret mørkt og sejt med en ram fiskesmag. Det bruges i stor udstrækning til madding ved tunfiskeri.
|
|
Næringsværdi pr 100 g
Energi |
395 kJ |
Protein |
21,9 g |
Kulhydrat |
0,0 g |
Fedt |
0,6 |
|
Størrelse
|
|
|
- Mindste fangstmål for hestemakrel er 15 cm. Hestemakrel-len bliver op til 50 cm lang og med en maximal vægt på 1,5 kg. Den danske lystfiskerrekord er sat i 1982 og lyder på 0,875 kg.
|
|
|
Levested
 |
|
|
- Hestemakrellen lever i overfladen og ned til ca. 120 meters dyb-de. Den er den eneste repræsentant for hestemakrelfamilien, der lever i vore have. Selv om den er vidt udbredt i danske far-vande, foretrækker den subtropiske områder.
|
|
 |
Udbredelse
|
|
|
Føde
|
|
Hestmakrel
|
- Hestemakrellen lever af småfisk og dyreplankton. Den er grådig og konsumerer gerne sin egen yngel. Når den jager i stimer, minder den meget om makrellen, blot er dens jagt-territorium på dybere vand, hvorimod makrellen jager ved overfladen.
|
|
Danske fangster i 1995: 56.167 tons |
Kønsmodning
|
|
|
- Hestemakrellen gyder fra maj til august, og den kan gyde op til 40.000 æg pr. gydning. Ynglen skjuler sig imellem fangarmene eller under skærmen på brandmænd, indtil de kan klare sig selv. I modsætning til mange andre levende væsener - inklusive mennesker - er ynglen immun over for brandmandens gift.
|
|
|