Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)
Hvilling
   
Merlangius merlangus - Familie: Gadidae
 
Fangstperiode

FÆ: 
ÍS: 
NO: 
SE: 
FI:
D:
ENG:
FR:
Hvítingur
Lýsa
Hvitting
Vitling
Valkoturska
Wittling
Whiting
Merelan
 
August og september er de bedste fangstmåneder, men hvilling må fanges hele året.
 
 Fangstmetoder

Små hvillinger er en plage for lystfiskere, da fiskene har en uforklarlig evne til at nippe til maddingen, indtil agnen er ædt, uden at komme i karambolage med krogen.
  Udnyttelse

Kendetegn
   
Hvillingen mangler skægtråden. Den kendes på de spidse tænder og overbiddet samt den sorte plet ved grunden af brystfinnen. Som mange andre torskefisk har den tre rygfinner og to gatfinner. Farveskalaen går fra lys ved bugen til mørk ved ryggen. Farveintensiteten svækkes hurtigt efter fangst. Kødet er hvidt og velsmagende. Anvendes i England til favoritspisen: Fish & Chips.
  Tilberedning

Størrelse
 
Mindste fangstmål er 23 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 65 cm og 3 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1989 og lyder på 1,65 m.
   
Levested
  Næringsværdi pr 100 g

 Energi  334 kJ
 Protein  18,3 g
 Kulhydrat   0,0 g
 Fedt   0,6 g
Den lever ofte tæt ved kysten og kan findes på alle dybder ned til 200 m.
 
Udbredelse
   
 Føde
  Hvilling
Hvillingen lever af småfisk og mindre skaldyr. Af og til æder den også sin egen art.
   Danske fangster i 1995: 789 tons.
Kønsmodning
   
I 3 til 4 års alderen er hvillingen kønsmoden. Den gyder i danske farvande i marts og april på en dybde fra 30 til 100 meter.
   
 
Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)