| Knurhane, rød og grå |
|
|
 |
|
|
- Trigla lucerna/Eutrigla gurnardus - Familie: Triglidae
|
|
- Fangstperiode
|
FÆ:
ÍS:
NO:
SE:
FI:
D:
ENG:
FR:
|
- Knurrhani
Urrari
Knurr
Knorrhane, gnoding, knot
Kyhmykurnusimppu
Roter/Grauer Knurrhahn
Yellow/Grey gurnard
Grondin perlon/gris
|
|
|
- Knurhaner må fanges hele året.
|
|
|
- Fangstmetoder
 
|
 Knurhanen knurrer faktisk. Ved hjælp af en muskel kan den sætte svømmeblæren i sving-ninger. Det er disse svingninger, som frem-bringer den knurrende lyd, som skal skræmme potentielle fjender bort.
|
|
Udnyttelse
    
|
Kendetegn
|
|
|
- Knurhanens hoved er dækket af et benpanser. De frie nederste stråler i brystfinnerne fungerer som føleorganer og "ben".
- Rød knurhane kan kendes på den rødlige farve og de lange brystfinner, der når til gatfinnen. Den har en glat sidelinie i modsætning til den grå knurhane, der har benknuder langs sidelinien. Den unge grå knurhane er rødlig, den ældre er gråbrun.
- Begge arter er gode spisefisk med fast, hvidt og lidt tørt kød.
|
|
Tilberedning
      
|
Størrelse
|
|
|
- Intet mindste fangstmål. Den normale maximale størrelse og vægt for rød knurhane er 70 cm og 5 kg.
- For grå knurhane er det 45 cm og 1,2 kg. Den danske lystfisker-rekord fra 1982 er på 0,7 kg.
|
|
Næringsværdi pr 100 g
| Energi |
539 kJ |
| Protein |
21,0 g |
| Kulhydrat |
0,0 g |
| Fedt |
5,0 g |
|
Levested
Den røde knurhane lever i stimer på bunden fra 20 til 150 meters dybde. Om natten lyser dens mundvige fosforescerende på grund af nogle små, selvlysende organismer, som har sat sig fast på fisken. |
|
 |
Udbredelse
 |
|
 |
Føde
|
|
Knurhane, rød og grå
|
- Sild og små fladfisk er rød knurhanes vigtigste føde, mens grå knurhane foretrækker forskellige rejearter.
|
|
Danske fangster i 1995: Rød knurhane 11 tons. |
Kønsmodning
|
|
|
- Begge arter gyder fra april til august og lægger op til 300.000 pelagiske æg.
|
|
|
