Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)
Pigvar
   
Psetta maxima - Familie: Scophthalmidae
 
Fangstperiode

FÆ: 
ÍS: 
NO: 
SE: 
FI:
D:
ENG:
FR:

Hvasshvoysa 
Sandhverfa 
Piggvar 
Piggvar 
Piikkikampela 
Steinbutt 
Turbot 
Turbot
 
Pighvarren må fanges året rundt med visse lokale undtagelser. I de år, hvor rødspættebestanden er lille, øges bestanden af pighvar. Man har ingen forklaring på dette fænomen.
 
 Fangstmetoder

Pighvarren er på grund af sin størrelse og sin gode kødkvalitet en meget efterspurgt fladfisk. En jysk fisker fangede i 1965 en 9 kilos pighvar og udregnede efter flere studier, at fisken indeholdt 14.311.200 æg. Det er stadig en gåde, hvordan han regnede sig frem til tallet.
  Udnyttelse

Kendetegn
   
Pighvarren er nem at kende på sin næsten cirkelrunde krop, som er forsynet med mange pigge eller benknuder. Den er som slethvarren venstrevendt. Dens evne til at camouflere sig er enestående. Selv på kort afstand er den umulig at få øje på. Den er en fremragende spisefisk med fast, hvidt kød, som let kan adskilles fra benene, og som bliver endnu bedre af at modne 2-4 dage på is
  Tilberedning

Størrelse
 
Mindste fangstmål er 30 cm. Den danske lystfiskerrekord er på 9,5 kg og er fra 1985.    
Levested

  Næringsværdi pr 100 g

 Energi  389 kJ
 Protein  16,4 g
 Kulhydrat  0,0 g
 Fedt  2,9 g
Pighvarren lever normalt på sandet bund i ned til 70 meters dybde.
 
Udbredelse
Man har flere steder forsøgt at opdrætte pighvarrer. Især i New Zealand har man virkelig gode resultater, hvorimod det er mislykkedes i Det kaspiske Hav.		    
 Føde
  Pigvar
Dens føde består af muslinger, større krebsdyr og fisk.
   Danske fangster i 1995: q.396 tons.
Kønsmodning
   
Når hunnen er ca. 5 år gammel, gyder den op til 15 millioner æg i forårs- og sommermånederne.
   
 
Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)