Fisk og skaldyr kan forebygge sygdomme

De sidste årtier er der foregået en intensiv forskning i kostens betydning for sundhed

Baggrunden er de observationer, danske forskere gjorde i perioden omkring 1970 i Grønland. Her viste det sig, at den traditionelle eskimoiske kost med dens store indhold af fisk, sæl og hval var ledsaget af en meget lavere forekomst af bl.a. blodprop i hjertet, psoriasis og ledegigt sammenlignet med Danmark. Meget tyder således på, at fisk og skaldyr kan forebygge en række af de almindeligste sygdomme i vores samfund.

Desuden er der foretaget en lang række afprøvninger, hvor en fiskerig kost eller tilskud af n-3 fedtsyrer (fiskeolier) er givet til patienter med forskellige almindelige sygdomme. Også her tyder det på, at fisk og fiskeolier i nogle situationer kan lindre sygdomme, især når de anvendes som supplement til anden behandling..

Blodprop i hjertet

Men også et lavere fiskeindtag, som er foreneligt med et typisk dansk spisemønster, nedsætter efter alt at dømme risikoen for blodpropper. Formentlig er der tale om, at risikoen for blodprop falder væsentligt, når blot man spiser fisk 1-2 gange om ugen. Spiser man mere fisk og skaldyr, falder risikoen for blodprop i hjertet formentlig ikke yderligere, men derfor kan der godt være andre sundhedsmæssige fordele ved at spise endnu mere fisk og skaldyr.

I en hollandsk undersøgelse kunne midaldrende mænd halvere deres risiko for at dø af en blodprop i hjertet, hvis de gennem 20 år i gennemsnit spiste 30 g fisk om dagen. Mændene blev sammenlignet med andre mænd, som slet ikke spiste fisk. 30 gram om dagen svarer til de 200-300 gram fisk og skaldyr om ugen, som de danske kostråd anbefaler. Tilsvarende resultater er fundet i store undersøgelser fra USA, Sverige og England. Så der er gode holdepunkter for, at risikoen for blodprop i hjertet er lavere i befolkningsgrupper, som regelmæssigt spiser fisk og skaldyr. Hertil hører den danske befolkning desværre ikke.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange forhold kan øge risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Blandt de væsentligste er meget mættet fedt i kosten fra mejeriprodukter og kød, tobaksrygning, overvægt og forhøjet blodtryk. I visse områder af Finland kan man se, at befolkningen spiser mange fisk, men alligevel rammes af et stort antal blodpropper, fordi de på mange andre måder lever usundt.

Fisk beskytter hjertet

At fisk kan beskytte mod blodprop i hjertet er for nylig blevet bekræftetftet i en større undersøgelse, som omfattede næsten 2.000 mænd på en telefonfabrik i Chicago. Tilbage i 1957 fik mændene analyseret deres kost, herunder hvor meget fisk de spiste. Siden er mændene blevet fulgt i flere årtier. Forskerne har herved fundet en klar sammenhæng mellem indtagelsen af fisk og risikoen for at dø af blodprop i hjertet. De mænd, der spiste mindst 35 g fisk om dagen, havde således 42% lavere risiko for at dø af blodprop sammenlignet med mænd, der aldrig spiste fisk.

Fisk kan også spille en rolle for at forebygge nye blodpropper hos patienter, der allerede har været ramt af en blodprop i hjertet. Det fremgŒr bl.a. af en unders¿gelse af 2.000 mænd som havde haft en blodprop i hjertet. Hos de mænd som herefter spiste 300 g fed fisk om dagen, faldt risikoen for at dø af en ny blodprop med en tredjedel.

I videnskabelige unders¿gelser indgår skaldyr som regel i betegnelsen fisk. Forskerne skelner således normalt ikke mellem fisk og skaldyr, når kostens sammensætning skal bestemmes. I daglig tale bruges derfor blot betegnelsen fisk, hvilket ogsåer rimeligt, da indtagelsen af skaldyr i de fleste vestlige befolkninger er ret lavt.

Fisk og kolesterol

Fisk indeholder samme mængde kolesterol som k¿dprodukter, dvs. 50-100 mg kolesterol pr. 100 g f¿devare. Skaldyr, rogn og lever kan derimod indeholde 2-3 gange mere kolesterol. Forh¿jet kolesterol i blodet ¿ger risikoen for Œreforkalkning og blodpropper. Derfor er nogle mennesker med for meget kolesterol i blodet urolige for, om kolesterol fra fisk og skaldyr kan forværre deres tilstand.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Kostens kolesterolindhold har overraskende nok ikke ret stor betydning for blodets kolesterolindhold. Langt vigtigere er mængden af mættet fedt i maden. Således er det først og fremmest det mættede fedt i kød og mejeriprodukter, som sammen med arvelige forhold bestemmer, hvor højt blodets kolesteroltal er.

Da fisk ikke indeholder ret meget mættet fedt, men derimod mange flerumættede n-3 fedtsyrer, kan fisk uden problemer indgå i en kolesterolsænkende og hjertevenlig kostplan Andre sygdomme

Foruden blodprop i hjertet har forskningen i havfødens sundhedsmæssige betydning især været koncentreret om sygdomme, der præges af betændelsesprocesser. Der er ikke tale om infektioner, men derimod om tilstande, hvor kroppens immunforsvar af ukendte grunde løber af sporet og begynder at ødelægge sine egne væv. Det kaldes autoimmune sygdomme, og blandt de hyppigste tilstande er psoriasis, kronisk ledegigt og colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse).

Tilskud af fiskeolie (dvs. kapsler med n-3 fedtsyrer i koncentreret form) har i kliniske undersøgelser i mange tilfælde kunnet lindre symptomerne ved disse sygdomme. Men den lindrende virkning indtræder ofte først ved ret høje doser n-3 fedtsyrer. Og det er næppe realistisk at forestille sig, at samme mængde n-3 fedtsyrer kan fås gennem en typisk dansk kost.

Meget taler således for, at en kost med mange fisk og skaldyr kan være med til at lindre symptomerne ved en række sygdomme, f.eks. psoriasis og ledegigt. Men for at opnå en egentlig klinisk effekt, er det formentlig nødvendigt at indtage n-3 fedtsyrerne i koncentrerede præparater. Og så er der ikke mere tale om mad, men om medicinsk behandling der almindeligvis bør styres af lægen.

Fisk og podagra

Fiskelever og rogn indeholder mange stoffer af typen puriner. I menneskets stofskifte kan puriner omdannes til urinsyre. Sygdommen urinsyregigt eller podagra opstår, hvis urinsyre udfældes som krystaller i leddene, især i storetåen, og foråsager svære smerter. Sygdommen kan behandles effektivt med medicin, men alligevel kan det være på sin plads at holde lidt igen med rogn og lever, hvis man lider af denne tilstand. Især hvis man har erfaring for, at symptomerne kan udløses af kosten