Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)

Fisk og skaldyr på menuen gennem tiderne

 
Bedre redskaber - flere fisk

Fra slutningen af 1800-tallet skete der store omvæltninger på fiskeriets område. De førnævnte redskaber repræsenterer 3 forskellige fiskemetoder:

    1. Stangning med lyster eller harpun, hvor
    man enten direkte spidder fisken eller
    støder i blinde efter skjult bytte.

    2. Angling med krog og madding, hvor fiskens fødebiologi bestemmer fangsten.

    3. Fiskeri med garn, hvor fiskens aktivitet
    forårsager, at de fanges.

Moderne fiskeri bygger stadig på de samme principper, men med fiskeriets avancerede redskaber og teknologi dominerer metoden, hvor fiskene aktivt jages og fanges.

Fra oldtidens enkle net har man udviklet en mangfoldighed af fiskeredskaber. Motoriseringen af fiskernes fartøjer, bygning af større sødygtige både, kombineret med brug af vod og trawl satte for alvor fart i udviklingen i begyndelsen af dette århundrede, og afsætningen blev gjort lettere fra flere nybyggede fiskerihavne. I 1895 bestod hele den danske fiskerflåde af sejlskibe og robåde, men allerede i 1910 var størstedelen eller ca. 5000 fartøjer forsynet med motor. Foruden øgede hestekræfter, der gav mulighed for anvendelse af større redskaber, udvikledes elektroniske hjælpemidler til avanceret navigation og fiskesøgning.

Danskernes spisevaner

De gamle sociale lagdelinger, der havde påvirket kost og spisevaner fik mindre betydning efter vor nye grundlov. Til gengæld betød mandens erhverv mere med hensyn til, hvad familien havde råd til at spise eller havde adgang til. Den industrielle udvikling satte sit præg på kosten hos den nye arbejderklassse, der boede i de nye lejekaserner i Københavns brokvarterer. De var nu på egen kost og havde egen lille husholdning. Der var ikke altid råd til en hjemmearbejdende mor, og havde moderen taget sin hjemegns landlige madlavningsviden med sig, så passede den måske ikke til de små forhold. De gamle dyder med at hjemmesylte, salte osv. blev erstattet med mere prisbillig købt mad. Det var også sparsomt med fisk, fordi der hverken var plads til et stort forråd eller adgang til køleteknik.

Tidligere tiders brug af mange forskellige slags fisk ser ikke ud til at have fortsat ind i dette århundrede. Det er først i nyere tid, at flere fiskearter og skaldyr blandes til "alt godt fra havet", hvor inspirationen kom med charterrejserne til det sydlige Europa.

  Det tyvende århundredes
forbruger

Industrialiseringen har præget udviklingen i det tyvende århundrede, og det har medført et helt ændret livsmønster, når det gælder den daglige husholdning.

De første 60 år var fiskeforbruget præget af fersk fisk. Der er intet sted i Danmark, hvor der er længere end 55 km til havet. Det har bevirket, at det altid har været muligt at tranportere den friske fisk frem til forbrugeren rimeligt hurtigt. Der var tidligere en meget udbredt handel med alle slags levnedsmidler fra omkringkørende handelsfolk, bagere, slagtere og fiskehandlere. Forsyningen til tidligere tiders handlende i fisk skete fra især kystfiskerne fra de mange små fiskerlejer rundt om i Danmark. Ja, det er ligesom i dagens Danmark, hvor der er fiskebiler, der sælger fisk ved mange indkøbscentre eller andre steder, hvor der kommer mange mennesker. Forskellen er blot, at i dag kommer kunderne til fiskebilen, i stedet for at det er fiskebilen, der kommer til kunderne.

I de større byer i Danmark blev der tidligt i dette århundrede etableret fiskeforretninger, der afløste torvehandelen eller fiskemarkedet.

Fiskeforretningerne baserede deres handel på fisk, der enten kunne opbevares levende som fladfisk, ål og mange skaldyr, eller man solgte ferskvandsfisk som karper og aborrer, der kunne leveres fra nærliggende damme og søer.

I byerne var der også omvandrende fiskehandlere, der faldbød deres varer fra trækvogne. Opbevaringen skete mange gange i halm, tang eller et andet isolerende materiale. Man forsøgte at få udsolgt hver dag, og der blev ikke solgt udskæringer af fisk. Dermed beskyttede fiskens skind mod udtørring og begyndende fordærv. Fisk blev som regel købt og spist samme dag, der var ikke noget med at gemme til næste dag.

 

 

Billedet viser sidste fase i "slottefiskeriet". hvor det store stængegarn hænger som pose mellem de to både og holder fiskene indespærret.
Kilde: Nationalmuseet, København

Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)