| Konksnegl |
|
|
 |
|
|
- Buccinum undatum - Familie: Buccinidae
|
|
- Fangstperiode
|
FÆ:
ÍS:
NO:
SE:
FI:
D:
ENG:
FR:
|
- Gágga
Beitukóngur
Kongsnegl
Valthornssnäcka
Torvikotilo
Wellhornschnecke
Whelk
Buccin
|
|
|
- Fanges året rundt.
|
|
|
- Fangstmetoder
- Fanges i tejner og som bifangst i trawl og snurrevod.
|
 Nogle nærtstående middelhavsarter af denne
snegl anvendtes i romertiden til fremstilling af den purpurfarve, som blev
brugt til farvning af de fornemmes tøj. I dag kan man ofte på
stranden finde konksneglens ægkapsler som klaseformede klumper.
|
|
Udnyttelse
|
Kendetegn
|
|
|
- Typisk for konksneglens kegleformede sneglehus er de spiralformede
ribber, som krydses vinkelret af lyse furer. Farven er lysebrun til sandfarvet.
Selve sneglen har et slags ånderør, siphonen, igennem hvilket
sneglen kan indånde rent iltet vand. Sneglen er hvid til støvet
rosa i farven. Konksneglen er en vigtig ingrediens i det franske køkken,
men udnyttes ikke særlig kommercielt i Danmark. Kødet smager
udmærket, men har ofte en lidt gummiagtig konsistens.
|
|
Tilberedning
|
Størrelse
|
|
|
- Den normale maximale størrelse er på 11 cm.
|
|
|
Levested
|
|
Næringsværdi pr 100 g
| Energi |
552 kJ |
| Protein |
23,8 g |
| Kulhydrat |
7,8 g |
| Fedt |
0,4 g |
|
- Konksneglen lever ned til 1200 meters dybde på sandet eller blandet
bund. På trods af det klodsede sneglehus bevæger den sig relativ
hurtigt og ubesværet. Den er almindelig udbredt overalt i danske
farvande.
|
|
|
Udbredelse
|
|
|
Føde
|
|
Konksnegl/konk
|
- Konksneglen er i vidt omfang et rovdyr, der lever af orme og muslinger;
den er ofte ådselæder, der angriber døende eller døde
fisk i fiskenettene.
|
|
Der findes ingen tilgængelige oplysninger om fangsten af konksnegl. |
Kønsmodning
|
|
|
- Efter parringen finder flere hunner sammen for at lægge deres
æg. Æggene lægges i kapsler, som hver indeholder fra
10 til 30 unger.
|
|
|