Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)
Kulmule
   
Merluccius merluccius - Familie: Merlucciidae
 
Fangstperiode

FÆ: 
ÍS: 
NO: 
SE: 
FI:
D:
ENG:
FR:

Lýsingur
Lýsingur
Lysing
Kummel
Kummeliturska
Seehecht
Hake
Merlu, colin

 
Kulmulen må fiskes året rundt.
 
 Fangstmetoder


Kulmulens mund er sort som kul, deraf det danske navn. Den kendes også under mange -lokale navne: risbider, løjer, heckt, skelfisk m.fl. Den regnes for en virkelig god spisefisk i Syd-europa, og spises normalt i frisk tilstand, selv om kvaliteten faktisk forbedres ved ned-frysning.
  Udnyttelse

Kendetegn

   
Kulmulen har et lille underbid og ingen skægtråd. Munden er stor med spidse tænder, og mund- og gællehuler er sorte. På grund af specielle bygningstræk i rygsøjlen og kraniet, henføres kulmulerne nu til en selvstændig familie inden for torskefiskenes orden. Det er en fremragende spisefisk. Efter tilberedning ses tydeligt kødets flager, som falder let fra benene.
  Tilberedning

Størrelse

 
Mindste fangstmål er 40 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 120 cm og 10 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1984 og lyder på 7,5 kg.
   
Levested

  Næringsværdi pr 100 g

 Energi  296 kJ
 Protein  16,5 g
 Kulhydrat  0,0 g
 Fedt  0,4 g
Om dagen "står" kulmulen hvilende nær bunden på 100 til 300 meters dybde, men søger opad om natten for at jage. De mindre fisk færdes i stimer. I gydetiden søger kulmulen ind på lavt vand, hvor de fleste danske fangster sker.
 
Udbredelse

   
 Føde

  Kulmule

Kulmulen lever af fisk, primært sild og brisling.
   Danske fangster i 1995: 1.487 tons.
Kønsmodning

   
Den gyder forår og sommer i åbent hav.
   
 
Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)