Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)
Stenbider
   
Cyclopterus lumpus - Familie: Cyclopteridae
 
Fangstperiode
FÆ: 
ÍS: 
NO: 
SE: 
FI:
D:
ENG:
FR:

Rognkelsi
Hrognkelsi
Rognkjeks, rognkall
Sjurygg, stenbit, kvabbso
Rasvakala
Seehase, Lumpfisch
Lumpfish
Lompe

 
Stenbideren fanges fra januar til april.
 
 Fangstmetoder


Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar, udgør omkring 25% af kvabsoens totale vægt. Med bugens sugeskive kan stenbideren hæfte sig fast til f.eks. stengrund, og der skal et træk på mindst 12 kg til for at frigøre den.
  Udnyttelse

Kendetegn

   
Stenbideren er let genkendelig på sin runde krop, det tykke skælløse skind og de syv rækker af benknuder på siderne og bugen. Den forreste rygfinne er dækket af en tyk kam af -benknuder, som er størst på hunnen. Hannen har rødbrune farver, hunnens er blågrønne. Kødet er løst og fedtholdigt og smager bedst røget. Rognen er en af forårets delikatesser.
  Tilberedning

Størrelse

 
Intet mindste fangstmål. Den normale maximale størrelse og vægt er omkring 60 cm og 5,5 kg. Den største lystfiskerfangst i Danmark var i 1992 og på 1,5 kg.
   
Levested

  Næringsværdi pr 100 g

 Energi  706 kJ
 Protein  9,8 g
 Kulhydrat  0,0 g
 Fedt  14,2 g
Stenbider foretrækker - som navnet fortæller - stenet bund, normalt i dybder fra 50 til 150 meter. I gydeperioderne opholder de sig på lavt vand, og det er her, de fleste stenbidere fanges.
 
Udbredelse

   
 Føde

  Ålekvabbe

Den lever af gopler, krebsdyr og fiskeyngel.
   Danske fangster i 1995: ca 2 tons.
Kønsmodning

   
I det tidligste forår svømmer stenbideren til lavt vand, hvor de 200.000 rødgule æg gydes. Senere bliver farven grønlig.
Hannen vogter æggene indtil de klækkes.
   
 
Gå til startside Gå til ordbog Gå til billedopstilling Gå til Fakta om fisk (på dansk)