| Paralytisk skaldyrsforgiftning
Den almindeligste skaldyrsforgiftning er paralytisk skaldyrsforgiftning (PSP). Tilstanden skyldes, at skaldyrene har spist særlige planktonalger (dinoflagellater), der indeholder giftstoffer.
PSP optræder primært i forbindelse med opblomstring af de særlige planktonalger, der kan ses som rødlig eller gullig misfarvning af vandet. Opblomstringen kræver en vandtemperatur over
5-8oC. Mange ikke-giftdannende planktonalger kan dog også misfarve vandet på samme måde. Omvendt er det ikke alle giftdannende planktonalger, som fremkalder misfarvning.
Efter at der i 1990 blev indført overvågning af algeforekomster i danske farvande, er der ikke konstateret PSP-tilfælde i Danmark.
Symptomer
PSP angriber nervesystemet og giver prikken og stikken eller brændende fornemmelser, ukoordinerede bevægelser, sløvhed og usammenhængende tale. Dødsfald kan skyldes lammelse af åndedrætssystemet. Symptomer ses op til to timer efter indtagelse.
Forebyggelse
Algeforekomsten overvåges nøje i de farvande, hvor der fiskes. Påvises der farlige alger, bliver fangsterne analyseret for indhold af giftstofferne. Hvis indholdet overskrider visse grænser, udstedes der et forbud mod fiskeri.
Diarrétisk skaldyrsforgiftning
Diarrétisk skaldyrsforgiftning (DSP) opstår, hvis skaldyr har spist særlige planktonalger, som indeholder giftstoffer. Disse alger er ret almindelige. Mange muslinger (blåmusling, hjertemusling og kammusling) kan indeholde giftstofferne i kortere eller længere tid. Hos nogle skaldyr udrenses giftstoffet hurtigt, og de er kun giftige under selve algeopblomstringen, mens andre dyr kan være giftige flere år efter en opblomstring.
Efter at der i 1990 blev indført overvågning af algeforekomster i danske farvande, er der ikke konstateret DSP-tilfælde i Danmark.
Symptomer
Symptomer ses få timer efter indtagelse af forgiftede skaldyr og viser sig som diarré, opkastning og mavesmerter. Sygdommen overstås i løbet af 3-4 dage, og den har ikke medført dødsfald. |
|
Forebyggelse
Algeforekomsten overvåges nøje i de farvande, hvor der fiskes. Påvises der farlige alger, bliver fangsterne analyseret for indhold af giftstofferne. Hvis indholdet overskrider visse grænser, udstedes der et forbud mod fiskeri.
Histaminforgiftning
Histaminforgiftning er en ret mild sygdom, der opstår kort efter indtagelse af levnedsmidler, som indeholder meget histamin. Der forekommer hvert år enkelte tilfælde af histaminforgiftning i Danmark som følge af forkert opbevaring af fiskeprodukter.
Symptomer
Typiske symptomer er rødmen og hævelse i huden. Eventuelt opstår der kvalme, opkastning og diarré, hovedpine og prikkende eller brændende fornemmelse i munden. Tilstanden fortager sig i løbet af få timer.
Risikofaktorer
Histamin dannes i døde fisk, når bakterier nedbryder aminosyren histidin, og det er fiskearter, der naturligt har et højt indhold af frit histamin, der oftest er årsag til sygdommen - bl.a. tun og makrel.
Histamindannelse er kun et problem i ferske eller let saltede fiskeprodukter, fordi bakterierne vokser bedst ved neutralt pH. De vokser godt ved 10oC, mens væksten hæmmes ved 5oC. Alligevel kan der dannes store mængder histamin ved lave temperaturer, hvis fisk, som er forurenet med histamindannende bakterier, forud er opbevaret ved højere temperaturer. Histamin kan tåle varme, så kogning af fisken, ødelægger ikke stoffet.
Forebyggelse
Histamindannelse undgås mest effektivt ved at opbevare fisken ved lidt over 0oC. |
