Forord

Inden for det nordiske samarbejde er det til debat hvordan Norden som helhed inklusive Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd skal forholde sig til de forandringer der finder sted i Europa.

Europakortet har forandret sig. Det gjorde det faktisk allerede umiddelbart efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens efterfølgende sammenbrud. Først nu er Europa for alvor ved at finde sig til rette under de nye forhold.

I 2001 blev 10 ud af 13 ansøgerlande optaget som nye medlemmer af EU . Det politiske Europakort er ændret, og stormagten Rusland er blevet ny nabo til EU . Udsigterne til et mere forenet Europa har sat skub i diskussionen hos såvel tilhængere som modstandere af ?? om skabelsen af en eventuel ny europæisk identitet.

Det må vi alt sammen forholde os til. Hvad betyder forandringerne i verden, og især i Europa, for Norden og for det nordiske samarbejde? Og hvordan kan den nordiske dagsorden bidrage til den europæiske dagsorden? Findes der en nordisk identitet? - Og i givet fald, hvordan er den forenelig med en måske kommende europæisk identitet?

Tanken med denne bog er at skabe et udgangspunkt for diskussion i undervisningen i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser om de udfordringer som det nye Europa betyder for Norden og det nordiske samarbejde.

De nordiske lande har samarbejdet officielt i over 50 år. Det har blandt andet banet vejen for et fælles nordisk arbejdsmarked, en fælles pasunion og en række fælles sociale ordninger med formål at sikre nordiske medborgere som opholder sig i et andet nordisk land, samme rettigheder som de har i deres eget land. Beskyttelse af miljøet har været en anden vigtig nordisk mærkesag og er det fortsat. For eksempel har de nordiske forbrugere kunnet støtte sig til »den grønne svane« som garantimærke for miljøvenlige produkter. Derudover er samarbejdet en naturlig ramme for en udveksling af erfaringer på næsten alle tænkelige områder.

Norden har noe å bidra med er ligeså meget et spørgsmål som et ønske om at de fælles værdier vi har kæmpet for i Norden såsom velfærd, tryghed og ligestilling, ikke skal gå tabt i en større europæisk integration og udvikling. Det overordnede formål med bogen er at inddrage unge i diskussionerne om Norden og forholdet til Europa. Det er nutidens unge der i fremtiden skal føre det internationale samarbejde videre.

Hensigten med den måde bogen er bygget op er dels historisk at belyse hvorfor der overhovedet findes noget der hedder Norden, dels at pege frem og undersøge betingelserne for fremtidens nordiske samarbejde. Identitet er et nøgleord for bogens litterære bidrag.

Den første del af Norden har noe å bidra med gør læseren bekendt med »den nordiske model« og problematiserer statistiske oplysninger om de nordiske samfund, befolkninger og sprog.

Anden del består af skønlitterære tekster af forfattere fra Norge, Island, Danmark, Sverige og Finland – fem vindere af Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatterne bidrager med tekster som belyser deres egne personlige oplevelser af identitet i hver deres hjemland, i Norden, i Europa. De meninger som i den forbindelse kommer til udtryk er forfatternes helt egne. Forfatternes bidrag er altså ikke udtryk for en officiel nordisk holdning eller stillingtagen til de emner som tages op her i bogen, men skal læses som anledning til debat.

Tredje del af Norden har noe å bidra med giver faktuelle oplysninger om Norden i det nye Europa. Teksterne er produceret i et tæt samarbejde mellem folk indenfor det nordiske samarbejde og folk med kontakt til elever og undervisere på gymnasier og videregående uddannelser.

Bogen i undervisningen

På et praktisk plan kan materialet anvendes både i modersmålsundervisning og i samfundskundskab, men også til projektarbejde og tværfagligt samarbejde. Bogen kan også være relevant i fag som historie og geografi.

Inden for det nordiske samarbejde betragtes norsk, dansk og svensk som ligestillede sprog. Det vil sige at vi i det nordiske samarbejde ikke oversætter mellem disse sprog. Vi har anvendt samme model i bogen, som desuden udkommer på islandsk og finsk i sin helhed.

Til allersidst har vi indsat nogle tips om hvor man kan hente flere oplysninger om Norden og samarbejdet i det nordlige Europa. I tilknytning til bogen findes en sektion på vores hjemmeside www.norden.org med flere links og tips til underviseren om hvordan materialet kan bruges i undervisningen.

Billederne i bogen er taget af den norske fotograf Karin Beate Nøsterud og blev oprindeligt taget til brug i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds årsberetning i 2003. Men en del af billederne blev slet ikke brugt til formålet. Da billederne skildrer mennesker og steder i de nordiske lande og de alle fortæller en historie eller måske får én til at trække på smilebåndene, så synes vi, at de skulle bruges her.

Rigtig god læselyst!

© Informasjonsavdelingen, Nordisk Råd & Nordisk Ministerråd, København 2004